Byhaven er kendt for koncerter, hvor man kan stå tæt, helt op til scenekanten, og sammen med resten af publikum danse solen ned. Denne sommer bliver det igen en smule anderledes, da festen og musiklytningen på myndighedernes anbefalinger skal foregå siddende ved bordene. Byhavens kapacitet er begrænset, så vil du være sikker på en plads, er det en god idé at komme tidligt.
__________________________________________________
Ghazal
Ghazals artpop balancerer flot mellem det catchy og kryptiske. Ghazal er iranske Melodi Soltanis artpop projekt. Hun skriver, producerer og performer legesyge sange, der på elegant vis formår at balancere det catchy og det kryptiske.
“Ghazals musikalske identitet [er] gennemtrængende.” Sådan skrev Soundvenue efter udgivelsen af ‘My Name’ og ‘Faryad’, Ghazals dobbeltsingle på engelsk og farsi. Ligesom dobbeltsinglen er Ghazals musik et produkt af at navigere i og forene modsætningsforhold, og afspejler på den måde hvordan en fremmedgjort identitet overlever. Det viser sig i foreningen af organiske og syntetiske elementer, popmelodier over eksperimenterende akkordprogressioner og store følelser i galgenhumoristiske tekstuniverser. Ghazal positionerer sig ret unikt et sted mellem Britney Spears og hendes mormors gamle Daf-tromme.
I foråret 2020 udgav Ghazal debutsinglen ‘Wedding Song’ og opfølgeren ‘Faryad / My Name’ - en dobbeltsingle i en version på både engelsk og farsi - udkom i slutningen af november. Sangene er karakteriseret ved deres bouncy perkussive fysik, elektroniske landskaber hvor guitar og trompet stikker hovedet ind - og køligt leverede, ørehængende melodier.
Tex
Foruden at have hørt lidt fra ham på Frederiks Valentins (Posh Isolation) nye album, 0011000, er der ikke meget mere at kunne finde om Tex, men det vare ikke længe, før den svenske sanger og sangskriver er klar med sit debut-udspil. Forinden det, kan vi præsentere ham live i Byhaven. En oplevelse der kan gå hen og blive en af de oplevelser, der aldrig forsvinder fra hukommelsen.