PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Gorgeous + Princess Waterfall vs. Vibrant as fuck

Danske Gorgeous spiller deres vanedannende, smukke sange i Byhaven den 17. august - endnu et act bliver tilføjet senere.


Gorgeous

Den københavnske duo, Gorgeous, omfavner kærligheden til hinanden og musikken på charmerende, usleben singledebut, der emmer af både kompetent sangskrivning, country, folk og pop.


Den københavnske duo mødte hinanden for 3 år siden, og siden da, har de lavet musik sammen og samlet det i Gorgeous - Maríe Louise er sangerinde og sangskriver, Enrique Murga er producer og multiinstrumentalist. Helt naturligt, komplimenterer de hinanden, skriver og indspiller sammen. Men de er heller ikke bange for at omfavne modspillet og den symbiose, der opstår mellem dem.




Gorgeous debuterede fredag den 11. marts med ’Divine’. Det analoge udgangspunkt for duoens lyd, er indadvendt og blidt, men mindst lige så umiddelbart og charmerende. Den nærmest country-klingende melodi, betager og vugger roligt afsted på det organiske popbeat, mens duoen sætter ord på en guddommelig følelse og tilstand, vi alle kender til. Med blot ´en single udgivet, har duoen allerede spillet på Ideal Bar i Vega og samtidig annonceret koncerter til hhv. Soundvenue Input og Spot Festival.


Både Maríe Louise og Enrique Murga var kørt trætte i elektroniske musik-projekter, da de fandt hinanden hvor de samtidig fandt ind til en helt ny, fælles og befriende kerne i deres sangskrivning og musik. For selvom, ordet Gorgeous kan oversættes til ”pragtfuld” og ”vidunderlig”, så vidner ’Divine’ om en duo, hvor alt, præcis som debutsinglens tematik, skal kunne pilles fra hinanden og stå råt, uslebent og nøgent, uden man mister essensen.

Princess Waterfall vs. Vibrant as fuck
Princess Waterfall vs. Vibrant as fuck er et mesh af to solo-projekter af Malthe Beck (Hanne Boel, Alpha beat) og Rune Risager (Bright Young Future, Den Fjerde Væg).


Oplev de to virtuose instrumentalister udforske og kommunikere gennem melodi, tekstur og klangfarver.

Onsdag
17. aug 2022
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>