PUMPEHUSET og Doomed Scandinavia Præsenterer
Byhaven: Golden Core





Byhaven åbner kl. 15.00
Koncerter starter kl. 19.00

Byhaven er kendt for koncerter, hvor man kan stå tæt, helt op til scenekanten, og sammen med resten af publikum danse solen ned. Denne sommer bliver det en smule anderledes, da festen og musiklytningen på myndighedernes anbefalinger skal foregå siddende ved bordene. Byhavens kapacitet er begrænset til 250 siddende gæster, så vil du være sikker på en plads, er det en god idé at komme tidligt.

Golden Core er en norsk-islandsk metalduo, der har hærget undergrunden i Oslo siden 2014. Stilistisk spiller bandet en krydsning mellem forskellige genrer, hovedsageligt doom, stoner metal og støjrock, med tekster på norrønt. Golden Core er blevet sammenlignet med bands som Neuroses, Kyuss, Mastodon og Mayhem.

De to unge metalrockere begyndte at spille sammen i vinteren 2014 og har siden spillet utallige koncerter i Norge, England, Danmark og Island. De har spillet support for bl.a. Bongzilla (USA) og Napalm Death (UK), og i 2019 optrådte Golden Core på flere festivaler i Norge og i udlandet, blandt andre by: Larm Black, Island Festival, Midgardsblot, Eistnaflug festival i Island og Bloodstock Open Air i England.

1. november udgav de deres første album i fuld længde FIMBULTÝR på pladeselskabet Physical Format. Albummet er produceret af Yngve Andersen (Blood Command), mixet af Kurt Ballou (Converge) og masteret af Brian "big bass" Gardner.

 



Lørdag
8. aug 2020
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>