PUMPEHUSET og KØRFIRS RECORDS Præsenterer
Byhaven: Emilio Hestepis + Vandreår

Byhaven er kendt for koncerter, hvor man kan stå tæt, helt op til scenekanten, og sammen med resten af publikum danse solen ned. Denne sommer bliver det igen en smule anderledes, da festen og musiklytningen på myndighedernes anbefalinger skal foregå siddende ved bordene. Byhavens kapacitet er begrænset, så vil du være sikker på en plads, er det en god idé at komme tidligt.
__________________________________________________

Emilio Hestepis
Benhårde punchlines, spektakulære flows og en stærk tilbøjelighed til at tage emner op, som ingen andre rappere vil røre med en ildtang. Emilio Hestepis er dansk raps hemmelige våben, og han eksploderer både i boksen og på scenen.

Emilio Hestepis er født og opvokset i Århus og har en magistergrad i litteraturhistorie. Kort sagt: alle de overflødige papirer er på plads. Han er som den ene halvdel af rapgruppen Skiven & Pis kendt for absurde numre om alt fra at have en utroligt lille diller til at være en gigantisk Radiohead-fan.

Flere af numrene har været spillet på P6 Beat og Radio 24-syv, men det store gennembrud lader fortsat vente på sig. I 2016 udgav Emilio mixtapet "The Life of Pis", som satte Kanye Wests bagkatalog på prøve. I 2018 udgav han mixtapet “Bygget kun 4 læsehest”, der fra ende til anden handler om… bøger!

Siden da er det blevet til julerappladen “Most Wanted Julepis”, opvarmningsjob for Per Vers og Sjakket, samt optrædener ved Politikens Litteraturpris, Vild Med Ord, Smed-X Games samt en række lokale hip hop jams. I 2021 har Emilio en masse nyt materiale linet up og er klar til fyre den af foran ægte levende mennesker - helt uden online platform og filter.

Vandreår
Victor Ovesen er enmandshæren bag folkprojektet Vandreår. Her kombineres stemningsfyldt og veloplagt guitarspil i nærværende sange, der har de poetiske tekster helt i centrum. Vandreår er et originalt og stærkt lyrisk bud på dansksproget folk. Talentet spænder vidt, så når Victor ikke er Vandreår, er han den ene halvdel af rapduoen Skiven & Pis og guitarist i folkpop-bandet SUNDAYS. Kom forbi Pumpehusets Byhave denne dag og oplev et andet af hans musikalske universer.

Desværre har Sneglefeber måtte melde afbud.
Onsdag
5. maj 2021
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>