PUMPEHUSET og ACB Music Præsenterer
Byhaven: Cyd Williams + Martin Zeppelin

















Cyd Williams og Martin Zeppelin overtager Byhaven den 3. august 2022.


Cyd Williams
Med opløftende harmonier og et drømmende soundscape sætter Cyd Williams ord på ungdommens sår og drømmen om frihed. Bag navnet Cyd Williams står den 22-årige sanger & sangskriver, William Risvig, der for alvor kom på ungdommens læber, da han tilbage i 2020 leverede lydsiden til de anmelderroste ungdomsserier Centrum, Grænser og Flokken. De relaterbare tekster om tvivl, håb og det uforløste potentiale har sidenhen sikret ham en bred og trofast lytterskare.


I 2022 er Cyd Williams aktuel med en lang række singleudgivelser, som løfter sløret for en ny sound og markerer skiftet fra konceptuelle udgivelser til selvstændige værker.


Martin Zeppelin
Martin Zeppelin betragter sin omverden gennem et kalejdoskop af fantasifulde tekster og sange om nære relationer og fremtidshåb. Han begyndte at skrive egne sange på dansk, da lockdown kom - efter han havde taget sin kandidat i sangskrivning på RMC, hvor Peter Sommer var hans mentor, som udtaler:

“He had me at: Jeg vil bare skrive om lortet! Hvilket var Martin Zeppelins main begrundelse for at skrive sange, og med dem under armen, søge ind på sangskriveruddannelsen på Jysk Konservatorium en del år tilbage. Han var allerede i mit sangskriverhjerte, og jeg fik ham ind på uddannelsen.”


Sommer fortsætter, “Nu er han ude med sit andet album på dansk, Skyggeblomst. Og for fanden hvor er han blomstret i de skygger han har befundet sig i. Men nu bevæger han sig op i lyset, ud i verden og forhåbentligt ind i fleres bevidsthed. Han skriver sgu om lortet!” - Peter Sommer, Amager, maj 2022


Sangene fra det anmelderroste debutalbum Tropenat, som blev til i isolation – kom endelig ud live, da Martin og hans 6-mands-band blev inviteret med som opvarmning for Folkeklubben.
















Onsdag
3. aug 2022
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>