PUMPEHUSET og Queer Music Agency Præsenterer
Byhaven: CLAUDE + Elijah Kashmir + Raymonde Gaunoux + Kylian








Den 17. juni overtager Queer Music Agency Byhaven og inviterer til stor dansefest og koncerter med CLAUDE. Elijah Kashmir, Raymonde Gaunoux, Kylian. Der er fri entré og Byhaven åbner kl. 15.00.

Elijah Kashmir
Palæstinensisk-fødte Elijah Kashmirs musikunivers er et modsvar til den hårde tid, Kashmir er gået igennem i sine teenageår med manglende accept af sin queerness. Med sin musik skaber Elijah Kashmir rum til at eksperimentere og bryde med normen. Lyden er energisk og hårdtslående hiphop med sassy rap.

CLAUDE
CLAUDES intention er at nedbryde idéen om hvad en mand må udtrykke. At skrive sange om sine egne usikkerheder og ensomhed, har altid været en drivende kraft for Claude. Musik og lyrik, understøtter fortællinger om kærlighed, fortvivlelse og homoseksualitet, med en blanding mellem det maskuline og feminine, det opløftende og sørgmodige. Kontraster der skaber ramme for et unikt univers, hvor smerte værdsættes og følelser bliver hyldet. Claude er et solo-projekt, som har sine rødder i soul, pop, r’n’b og elektronisk musik. Kompromisløshed har været udgangspunktet for Claude, en D-I-Y tilgang til sin musik, hvor han både skriver og producerer sangene selv. Lydbilledet er fyldt med kor, keys og udtryksfuld vokal. Netop vokalen er skabelonen for alle sangene og er det bærende element som er bindeleddet mellem fortællingen og musikken. Missionen for CLAUDE er at sætte LGBTQ+ på dagsordenen. CLAUDE vil kaste lys over hvordan det er at være homoseksuel. Være med til at nedbryde tabuer og italesætte emner som berører LGBTQ+ personer, men også være med til at repræsentere en stor mængde mennesker, som ikke føler at de har en repræsentant i popmusikkens verden.

Raymonde Gaunoux
Med en stærk og inderlig vokal, deler Raymonde Gaunoux ud af sårbare og queer sange, fulde af power, tro, håb og kærlighed. Med sin inviterende og omfavnende karakter, fylder han rummet med rørende, autentisk og storladen musik, som uden tvivl vil finde vej til dit hjerte og give dig en oplevelse du ikke vidste du savnede. De fantasifulde kompositioner og billedlige tekster, læner sig op af lyden af Prince-ballader, David Bowie-‘quirkiness’ og melodiøs nord-amerikansk indie-folk-rock. Raymonde advokerer for at synliggøre queer- og trans identitet i musikbranchen gennem sin musik og har bl.a udtalt sig om dette GAFFA - THE QUEER ISSUE. I sommeren 2022 indgik den dansk-fransk-amerikanske musiker samarbejde med Queer Music Agency og har allerede spillet hovedscenen på Copenhagen Pride 2022, Vega, RUST, Stengade, Teater Republique m.fl. Raymonde Gaunoux har tidligere optrådt, som den ene halvdel af elektro pop duoen Feel Freeze, med koncert debut på SPOT Festival i 2014, efterfulgt af turnéer i Skandinavien, USA, flere dele af Europa, samt en dobbeltturné i Sydøstasien, med blandt andre Lydmor. Feel Freeze var signet på det svenske label Icons Creating Evil Art, i årene mellem 2014-2021 og udgav 3 EP’er og fuldlængde albummet ‘Feathers & Scars’, som opnåede en del opmærksomhed og airplay i både ind- og udland. Musikken blev spillet i både engelsk ( BBC2 & BBC6 ) og dansk radio ( P6 & P3 ) og fik sideløbende omtale fra internationale blogs som ‘The Line of Best Fit’ , ‘Circuit Sweet ’, ‘JaJaJa Music’ og ‘Wussymag’. Succesen medførte bl.a. et større interview på dr.dk, en sync aftale med HBO serien “All American” og en opvarmningskoncert for Anne Linnet på hovedscenen til CPH Pride i 2018, særligt pga. musikkens køns- og lgbtq+ tematikker.

 






Lørdag
17. jun 2023
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>