PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Musicall præsenterer Vic Shinobi + IVYxM + Lotte


Byhaven er Pumpehusets hyggelige udendørs sommerscene og bar. Haven er åben fra kl. 15.00 fra onsdag til lørdag og første band er på scenen kl. 18.30. Byhavens køkken, El Jefe, byder på lækre sydamerikanske specialiteter hele aftenen.



____________________________



 



IVYxM



Hvad får superstjernen Tinashe til at følge en ny dansk sangerinde?



 



Er det IVYxM’s kompromisløse stil? Hendes no-fucks-given attitude? IVYxM har allerede fanget superstjernerne Tinashe og Medinas opmærksomhed og er nu klar til at indtage de danske scener.



 



IVYxM er selv stor fan af r’n’b i alle afskygninger og henter inspiration fra artister som SZA, NAO og Kehlani. Hendes unikke og karakteristiske stemme synger upbeat sange om besværlig kærlighed og smooth tunes om at være en stærk og ambitiøs kvinde. Netop stærk, ambitiøs og målrettet kendetegner IVYxM som person.



 



”Som lille i Zambia, legede mine kusiner og jeg altid, at vi var Destiny’s Child. Jeg skulle selvfølgelig helst være Beyoncé”, fortæller hun med et stort smil.



 



IVYxM’s charmerende personlighed og store kærlighed til scenen brænder tydeligt igennem hver gang hun går på scenen.



 



Lotte



Lotte er en ung singer-songwriter, der har en fantastisk stemme med nordisk klang som komplimenterer de stærke følelser hun lukker ud gennem sine sange. Lottes musik er grobund for den magi, der opstår, når det personlige møder det ordinære. Hun åbner op og sætter sig selv i en yderst sårbar position, når hun inviterer lytteren helt ind på kroppen. Lotte har arbejdet med flere multi-platin sælgende producere i Danmark, såsom Pharfar og Fresh-I, hvor hun har indspillet sange, hun selv har skrevet. Hun er ekstremt produktiv, da hun både skriver og komponerer sine sange selv, og hun har en masse sange og en del af dem er hun allerede klar til at dele med verden. I foråret 2018 udgav hun sin debut-single ”Bip Tone”, som hun bl.a. optrådte med til dette års Distortion, hvor hun indtog Rust-scenen sammen med et hold af stærke, danske sangerinder.



 



Vic Shinobi



Vic Shinobi er et helt ukendt navn på den danske musikscene. Han er en dansk R&B-solist, hvis lyd er kendetegnet ved fyldige synthesizers, pumpende bas og melodiske passager sunget med sangerens karakteristiske lyse stemme. Vic Shinobis tekster er baseret på hans liv, som rummer emner som parforhold, drømme, ensomhed og tosomhed.

Torsdag
9. aug 2018
dørene åbner
15.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>