Byhaven er Pumpehusets hyggelige udendørs sommerscene og bar. Haven er åben fra kl. 15.00 fra onsdag til lørdag og første band er på scenen kl. 18.30 – og der er altid fri entré. Byhavens køkken, El Jefe, byder på lækre sydamerikanske specialiteter hele aftenen.
__________________
Hôy La
Ingri Høyland Kvamstad (Hôy la) eksperimenterer med organiske live loops, elektroniske flader og akustiske elementer i sin produktion. Musikken fusionerer elementer fra forskellige genre såsom electronica, trip hop og alternativ rock. I dette univers, skaber Ingri Kvamstads vokal en nærhed, der udtrykker både melankoli og et tekstunivers der byder på følelsesladet konfrontation. Noisey beskriver lydbilledet som “Ildevarslede, dystre og industrielle bastoner clasher med Kvamstads ømme og drømmende bløde vokal i et lydbillede, der er lige så blidt, som det er mørkt og forførende.” Hendes nyeste single Please har fået meget opmærksomhed blandt skandinaviske og internationale medier og er flere steder blevet beskrevet som ’one to watch’ i 2018. Noisey, Jajaja Music, Indieshuffle, Popmani, The Most Radicalist er nogle af medierne der har kastet sin kærlighed over den dystre og hypnotiserende electronica.
Siden hun startede med soverums produktionen i 2015 har hun indgået kreative samarbejder med forskellige producere for at udvikle sit udtryk. Inspiration fra forskellige musikalske baggrunde og genrer, har givet et eksplorativt og nyt udtryk der burde opleves live.
Ebo Dawn