PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Wonderwhy præsenterer KIN + Clinic Blonde

Byhaven er Pumpehusets hyggelige udendørs sommerscene og bar. Haven er åben fra kl. 15.00 fra onsdag til lørdag og første band er på scenen kl. 18.30 – og der er altid fri entré. Byhavens køkken, El Jefe, byder på lækre sydamerikanske specialiteter hele aftenen.
__________________

KIN
Det nyudklækkede danske soloprojekt KIN tager rødder i den alternative pop og fanger dig i en musikalsk trance. Ved hjælp af skiftevis bløde rytmer til distortede trommesamples og basgange, i en kombination af legende guitar og agressive synthflader, skaber KIN det lydunivers som den 23 årige frontmand, Tristan Kuhn, har savnet på den danske pop-scene. Den unge københavnske artists musikalske rejse startede mange år tilbage ved familiens klaver, i dag er musikken blevet en del af ham selv og måden han udtrykker sig på. For Tristan er KIN's sange det som aldrig blev sagt.

Clinic Blonde
Clinic Blonde er et popband, der karakteriseres af insisterende guitarer og umiddelbare melodier understøttet af pulserende beats. Det kunne både sætte kog i en lejlighedsfest i København eller være soundtracket til en ungdomsfilm. Kombinationen af energien i 80’ernes pop og den bløde indadvendte lyd i den moderne indie-scene gør musikken både frisk og nostalgisk. Energien og teksterne er en hyldest til det fortumlede ungdomsliv, festerne, de naive bekymringer samt de længselsfulde blikke på universitetsgangene.
Fredag
24. aug 2018
dørene åbner
16.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>