PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Celebration records label aften

Byhaven er Pumpehusets hyggelige udendørs sommerscene og bar. Haven er åben fra kl. 15.00 hver dag og første band er på scenen kl. 18.30. Byhavens køkken, El Jefe, byder på lækre sydamerikanske specialiteter hele aftenen.

__________________




Stranger The Horse

Stranger The Horse er et indierockband fra København bestående af Julian Falck, Anders Christensen, Simon Dyhr, Lasse Storgaard og Jens Stoklund.

Julian og Anders mødte hinanden første gang i 2010, da Julian afløste trommeslageren i et band, som Anders også spillede i. Efterfølgende arbejdede de to igen sammen på et album af Karoline Munknæs (Julian som producer, Anders som guitarist), og de var også begge to en del af Pernille Gunvads band The Marines. Herefter besluttede de at danne deres eget.

Imens de spillede et hav af koncerter på lokale spillesteder i København som Rust, Klub Geyser, Operaen and Blaagaards Apotek, inspillede og udgav de et par sange, som alle fik pæn kritik bl.a. hos radcircle.com. De fik også et enkelt nummer udgivet på iTunes-udgivelsen Absolute Danish Artists.

Bandet spiller hjemmedyrket roots musik inspireret af bl.a. Ry Cooder, Tom Waits, Bob Dylan, Neil Young og The Flaming Lips, såvel som country, punk og en række mexicanske bands. Stranger The Horse spiller deres hjemsøgende smukke sange pakket ind i rock’n’roll energi, de grænseløse klange fra verdensmusikken og vokal harmonier der sidder lige i skabet. Specielt live kan du forvente et rytmisk, dragende, fængende, mærkeligt og alligevel genkendeligt univers.

Julian Falck, som er hovedarkitekten bag Stranger The Horse, er ikke ukendt med at blande forskellige stilarter og genrer. Han startede med at spille trommer i sin fars band, da han var bare 11 år, og har spillet live stort set samtlige weekender til han var i starten af tyverne. Her lærte han at navigere og skifte imellem genrer som country, bluegrass, blues og rock hver aften. Siden er han uddannet i musik som producer, og har bl.a. leveret musik til større danske TV-produktioner som ”Borgen”, ”Forbrydelsen” og ”Broen”.

I øjeblikket er Stranger The Horse klar til at udgive deres andet album ”Play It On The Tannoys” og er allerede i gang med at arbejde på deres 3. album indimellem koncerter.

De Uanstændige

De Uanstændige er et nyopstartet odenseansk band, med medlemmerne Peter Bizz, Lasse Lisberg, Aske Wolfhagen Johannes Quist og Asger Hald, der alle kommer fra den odenseanske undergrund. Genren ligger imellem indie-rock/pop til punken, med en lyrisk skævhed omhandlende kærlighed, foragt og en opsang til mennesket og glemte dyder.



Onsdag
23. maj 2018
dørene åbner
15.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>