PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Bishbusch + Faber

Byhaven åbner kl. 15.00

Byhaven er kendt for koncerter, hvor man kan stå tæt, helt op til scenekanten, og sammen med resten af publikum danse solen ned. Denne sommer bliver det en smule anderledes, da festen og musiklytningen på myndighedernes anbefalinger skal foregå siddende ved bordene. Byhavens kapacitet er begrænset til 250 siddende gæster, så vil du være sikker på en plads, er det en god idé at komme tidligt.




BishBusch
BishBusch er Søren Buschmann Friis’ nye soloprojekt, med en baggrund i bandet Franske Piger begiver Søren sig nu ud i sit første aleneridt. Navnet er en homage til den legendariske Scott Walker plade Bish Bosch sammensmeltet med Sørens eget efternavn. Som BishBusch agerer han nu både producer og sangskriver. Sangene bevæger sig i et univers der flyder ubemærket mellem humor og dyb alvor. Der skabes et rum hvor alle følelser er tilladte og opmuntrede.

FABER
Den 22-årige producer og sangsmed Viola Faber er kommet ind fra højre med sin smukke og smadrede lyd. Efter flere års cirkulation i forskellige konstellationer i den københavnske undergrund, står hun nu klar som solist. På debut-EP'en, Græder Rigtig Pænt, præsenterer FABER selvdestruktive mønstre på en selvsikker måde i en ode om de svære ting i livet og bevidstheden om, at svaghed kan bæres med stolthed. En EP hvor hun græder, og gør det rigtig pænt.
Torsdag
20. aug 2020
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>