PUMPEHUSET og HØVL Præsenterer
Byhaven: Big Mess + The War Goes On







Høvl Bookings præsenterer Big Mess og The War Goes On i Byhaven den 6. maj. Byhaven åbner kl. 15.00 og musikken starter kl. 19.00 - som altid er der fri entré.

Høvl Bookings
Høvl er et nyt DIY initiativ, hvor afkrogene af Københavns undergrund samles til lige dele pogo, dans og melankoli under åben himmel i Byhaven!
Med ordet punk i dets allerbredeste forstand som rettesnor vil vi hive de mest interessante hjørner af Københavns undergrund frem i (dags)lyset. Høvl booking er en fejring af det skæve, det helt sorte og det totalt smadrede. Artister, der tør gå deres egne veje og musik for musikkens skyld.
Høvl booking er anti-kommercielle, anti-fascistiske, nogle gange anti-musikalske, med garanti for god dyster stemning!

Big Mess
Big Mess er et af Københavns længstlevende og mest alsidige og pålidelige punkbands. Hooks, høj guitar og endnu højere BPM i en tidløs kombination af inspiration fra både ‘77 punk, powerpop, glam, girl groups og hardcore punk.
Big Mess har udgivet tre album og et par EP’er, og har ikke mindst etableret sig som et sindssygt fedt liveband. Bandet kommer friskt fra studiet, hvor de har indspillet deres kommende fjerde album, og er i topform til at spille nye og gamle hits i Byhaven.




The War Goes On
The War Goes On er et københavnerband dannet i 2008. Inspirationen hentes fra Motorhead og Wipers, og humøret er generelt virkelig dårligt.
Bandet har to fuldlængde udgivelser og to 7" bag sig, og de satser på en tredje fuldlængde i løbet af 2024.
Trods det dårlige humør glæder de sig til at spille i Byhaven.





Lørdag
6. maj 2023
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>