PUMPEHUSET og Bands Of Tomorrow Præsenterer
Byhaven: Bands of Tomorrows Uimodståelige

Byhaven er Pumpehusets hyggelige udendørs sommerscene og bar. Haven er åben fra kl. 15.00 hver dag og første band er på scenen kl. 18.30. Byhavens køkken, El Jefe, byder på lækre sydamerikanske specialiteter hele aftenen.

____________________________

For tredje år i træk er online musikmagasinet Bands of Tomorrow med til at fejre sommeren i Københavns hyggeligste gårdhave. Det sker, når de én gang om måneden henover sommeren hylder nyt og lovende talent under titlen “Bands of Tomorrows Uimodståelige”.

Siden 2016 har navne som The Bowdashes , Motorique , Rainbrother og Annelise stået på scenen som nogle af Bands of Tomorrows Uimodståelige , og fra torsdag den 24. maj 2018 er det atter tid til at føje endnu mere spirende talent til listen. Én gang om måneden parrer Bands of Tomorrow to acts til Byhaven, hvor du får mulighed for at opleve en bred vifte af de mange talentfulde musikere, det danske vækstlag har at byde på anno 2018.

Det hele sker på baggrund af Bands of Tomorrows grundlæggende mission om at præsente dig for det musik, du endnu ikke vidste, du manglede i dit liv, og så selvfølgelig lysten til at fejre sommeren og live-scenen i godt selskab. De optrædende vil løbende blive offentliggjort på Bands of Tomorrows Facebook- og Instagramprofil og på bandsoftomorrow.com, hvor der desuden vil udgives interviews med de forskellige acts op til koncerterne.
Torsdag
24. maj 2018
dørene åbner
15.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>