PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Athina + Mr. Koifish







Der er en genial onsdag i vente, når Athina og Mr. Koifish spiller i Byhaven. Som altid er der fri entré. Byhaven åbner kl. 15.00 og koncerterne starter kl. 19.00


Athina
Athina skriver sublime nostalgiske tårevædede sjælere og flydende behagelige dansable tracks, der sætter hende på kortet som et af de sjældne talenter der forener fortid og fremtid, dybfølte tårer med smittende smil og varm sydlandsk stemning med nordisk coolness.

Athina er nyligt signet hos Beachy Records, og sangen Is it Any Wonder er co-produceret af Ronni Vindahl. De to mødte hinanden til Spotifys Equalizer tiltag, hvor de begge deltog. Hun er med andre ord et relativt ubeskrevet blad på den danske pop-scene. Hendes sange balancerer mellem Hollywood vintage mens de trækker tråde til hendes middelhavs arv, der er åbenbart både i hendes instrumentelle lyd og komposition – et musikalsk ståsted og verdensudsyn der er bærende for hele Athinas univers.


Mr. Koifish
Den danske musiker Morten Køie, debuterede med sit soloprojekt ‘Mr. Koifish’ og udgivelsen af EP1 i 2019.

I juni 2021 udkom han koncept album et dansksproget værk, der arbejder med at sætte musik til Bjørn Rasmussens digtsamling ‘Ming’. Teksterne til pladen er udarbejdet i moderat cut-up stil, for at give digtsamlingens rørende, men dystre univers, en ny betydning og samtidig videregive Bjørn Rasmussens ord via en personlig fortolkning. Morten Køie forklarer selv om projektet:
“Det har været, helt sindssygt inspirerende at have fået lov til at arbejde med at sætte musik til Bjørn’s tekster. At være en god musiker og sangskriver, er ikke altid ensbetydende med at være en god lyriker, der er så mange dygtige digtere i Danmark, og jeg har længe haft lyst til at indgå i et større samarbejde. Endelig gav det mening og Bjørn gav grønt lys til jeg kunne fortolke Ming. Det har været en øjenåbner! Jeg lånte ‘Ming’ af en ven for to år siden og blev fuldstændig draget af Bjørns univers. Hans måde at beskrive sorg, selvhad, død og skrøbelighed på, er både poetisk, bevægende og til tider sorthumoristisk.

I lang tid har jeg arbejdet ,med mange af de følelser, hans lyrik beskriver - men med hans ord til at skabe det tekstuelle univers blev det hele løftet til et nyt niveau - det hele gav lige pludselig en helt ny og mere direkte og umiddelbar mening som jeg er virkelig stolt af

Danser som en drøm udkom på det københavnske indie label ‘Emailing While Intoxicated Records’.






Onsdag
8. jun 2022
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>