PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Artifact Collective

Byhaven er kendt for koncerter, hvor man kan stå tæt, helt op til scenekanten, og sammen med resten af publikum danse solen ned. Denne sommer bliver det igen en smule anderledes, da festen og musiklytningen på myndighedernes anbefalinger skal foregå siddende ved bordene. Byhavens kapacitet er begrænset, så vil du være sikker på en plads, er det en god idé at komme tidligt.
__________________________________________________

Artifact Collective
Den københavnske popkvintet ARTIFACT COLLECTIVE indtager Byhaven den 21. maj, og det bliver lidt af et tilløsstykke, for bandet har ikke givet koncert siden 2019, hvor de bl.a. spillede på Roskilde Festival, SPOT, Carpark, et udsolgt Hotel Cecil og to store support-shows for Saveus.

ARTIFACT COLLECTIVE har i efteråret 2020 udgivet en række nye singler, der markerer en ny kompromisløs tid for bandet, efter at de har brudt med deres label, og nu går egne frie veje. I september udsendte de den første single ‘12 Rounds In’, og er nu aktuelle med ‘Free Solo’. En masse ny musik er i vente forude, og ydermere kan de nu se frem til at fremføre deres nye materiale for første gang, når de spiller i Byhaven.
Fredag
21. maj 2021
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>