PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: ALSACE + mp.oxford



Byhaven er kendt for koncerter, hvor man kan stå tæt, helt op til scenekanten, og sammen med resten af publikum danse solen ned. Denne sommer bliver det igen en smule anderledes, da festen og musiklytningen på myndighedernes anbefalinger skal foregå siddende ved bordene. Byhavens kapacitet er begrænset, så vil du være sikker på en plads, er det en god idé at komme tidligt.
__________________________________________________

ALSACE
Alsace er en dansk duo formet af to fyre fra Djursland, der har kendt hinanden siden barnsben altid med rødder i musikken, og de har nu fundet og formet deres kunstneriske virke og identitet, som er ‘Alsace’.

Alsace er vibes, kærlighed og nydelse af livet. Musikken er melodisk pop med catchy melodier, smukke harmonier samt et autentisk touch, der får enhver til at svinge med hofterne. Drengene producerer og indspiller selv alt deres musik på gammelt grej med stærk inspiration i adskillige musik årtier, der spænder fra 80’er synth, til 90’er hooks for ikke and glemme 70’er disco til den moderne pop musik. Æstetikken er præget af plate reverbs, vokalharmonier, 80’er synthesisers og funky vibes. ALSACE tror på den brede inspiration, som har været med til at forme den originale lyd.

Drengenes debut single ‘Physical’ ramte dansk radio med storm - singlen blev stemt direkte ind på en første plads på Musiklisten på P3, og forblev på listen i alle fem uger det var tilladt og har derefter været i rotation på P3 i hele 13 uger!! Drengene fik også support af Spotify med en NMF placering samt andre lister + support fra outlets som Gaffa, Music Is 4 Lovers, The Hype Magazine og flere.

mp.oxford
mp.oxford byder på atmosfærisk, detaljerig og eftertænksom R&B, der er helt hans eget. Sangene og musikken er både udforskende, personlige og hamrende ambitiøse. Han debuterede i 2020 med singlerne ’riptide’ og ’like nothing’s wrong’, og så har mp.oxford lige udgivet sin debut-EP "External Heartdrive". Han live-debuterede sidste efterår, da han optrådte på Uhørt Festival 2020. En koncert der fik anmeldere til at trække på referencer som Frank Ocean og Phlake. mp.oxford har nu for alvor begyndt sin musikalske rejse, som man for alt i verden skal springe med på.

Lørdag
1. maj 2021
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>