PUMPEHUSET og Bands of Tomorrow Præsenterer
Byhaven: 144Hz + Jack Mensa







Bands of Tomorrow præsenterer deres bud på morgendagens stjerner, når 144Hz og Jack Mensa spiller i Byhaven den 14. juni og der er selvfølgelig fri entré. Byhaven åbner kl. 15.00 og koncerterne starter kl. 19.00.


144Hz
Når 144Hz står på scenen, gør man klogt i at lade sig rive med og acceptere et par genremæssige bank. Bandet smører deres ellers poppede indie-rock udtryk, med en ny western inspireret lyd, for netop at bryde med den velkendte indierock-scene. Musikken er velovervejet og indadvendt, men energien er ekstrovert og storladen. Bandet består af Kasper Juul-Jantzen på vokal, Marcus Strøm-Hansen på keys, Albert Lund Kuhlmann på guitar, Asger Thede Jensen på bas og August Homburg på trommer, tilsammen udgør de 144Hz. De fem bandmedlemmer vil hylde kærligheden til det introverte menneske med store drømme, for netop dét, ser de i sig selv. Vi har alle brugt meget af vores ungdom på, at sidde foran computeren og spejle os i de ting vi f.eks. har set på youtube. Det har vækket drømme i os, som vi nok ikke har været modige nok til at føre ud i livet – før nu, fortæller bandet. 144Hz er drømmenes land, hvor musikken byder på 80’er synths, rå distortede guitarriffs og kulørte elektroniske lag, der giver lyden et sjovt, udefinerbart præg. Teksterne kredser om alt fra biografture til usikkerheder i et finurligt tekstunivers, komplimenteret af Kaspers brede registre og rå undertoner. De mange indspark giver lyden et legende, og til tider satirisk præg, som især kommer til udtryk, når musikken spilles live. Livescenen er netop der, hvor 144Hz bør opleves. Med deres smukke lyd og levende optræden gør de sig mærkbar blandt publikum. Tidligere har 144Hz været en del af Future Sound, hvor de bl.a. fik tildelt dygtige Lucky Lo som mentor, hvorefter de spillede SPOT-festival. Efterfølgende har bandet kunne ses på Lydfest, opvarmet for GRETA på Posten i Odense og til Audition Days på Loppen. Ved finalen til Emergenza Festival var de det band, der trak flest publikums stemmer.








Jack Mensa
Jack Mensa er indtager Byhaven med sine nye popbaskersinglen ”When In Rome” i rygsækken. Singlen tager hans musikalske univers op og flyve med varme fraseringer og et ørehængende omkvæd. Nummeret er tredje udspil i rækken fra den herboende engelske sangskriver, der lægger an til et fuldt debutalbum senere i år. Om ”When In Rome” fortæller Jack: ”Sangen har en upbeat melodi, der indkapsler spændingen og glæden ved at planlægge et stort eventyr med en ganske særlig person.” I lyrikken fanger man hurtigt fortællingen om et par med fremtidsplaner, og musikken emmer af en rejselysten fornemmelse med melodier, der tegner billeder af de store landeveje, som rejsen skal gå på tværs af. Jack tilføjer dog: ”Det lyder som en glad sang. Men i virkeligheden er det bare en fjern drøm, der er sat på pause på grund af livet.” Den 26-årige sangskriver og komponist Jack Mensa flyttede fra London til Danmark som 17-årig i jagten på en ung kærlighed, der desværre endte i et heartbreak. Alligevel blev han fristet til at blive i landet, og otte år senere bor han stadig i København. Jack har spillet musik hele livet, har tidligere komponeret scores til indiefilm og skriver selv alle sine sange. Hans soloudgivelser har været på tegnebrættet i mange år, men det er først efter, at han har teamet op med Alexander Brown i Turino Studio, at de virkelig har taget form og er klar til at se dagens lys. Han har indtil videre sluppet debutsinglen ”Coffee”, et regulært hangover-anthem, og den efterfølgende mere lavmælte ”PTSD”, som behandler fysisk og psykisk stress og lidelse – med udgangspunkt i egne erfaringer. Hans kommende debutalbum fortæller ungdommelige og relaterbare historier om op- og nedture i eget liv, og om en rejse, der først lige er begyndt.













Onsdag
14. jun 2023
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>