PUMPEHUSET Præsenterer
The Brazierlights In The Window + Heimatt – Byhaven

For andet år i træk åbner Pumpehuset op for husets egen dejlige, grønne og afskærmede Byhave. Det bliver endnu federe end sidst og i år går vi all in på endnu flere siddepladser, grønnere omgivelser og bedre afskærmning fra trafikken.

Byhaven har åben hele sommeren, hvor vi teamer op med vores bedste musikalske venner, for at bringe en masse koncerter under åben himmel. Haven har åbent fra onsdag til lørdag, hvor der også vil være masser af tid til hygge, eksamenslæsning, fussball, grill og picnic.

Her er siddepladser nok, god stemning, fri wi-fi og kaffe på kanden. Tag blot grill og madkurve med, og køb så drikkevarerne i baren undervejs - det er dét, vi betaler musikerne med.

Biografi The Brazierlights In The Window
The Brazierlights In The Window består af Anton Rank & Perry MacLeod Jensen. Bandet har eksisteret siden maj 2008 og dyrker shoegaze genren, dog med klare reference til nutiden, og de insisterer på at træde sin egen sti imellem de udtrådte genrestier. Bandets nyeste udgivelse er EP’en Break (27. maj 2013), der efterfulgte EP’en Spring Release (22. februar 2010) og albummet All I Need… (26. August 2009).

The Brazierlights In The Window har en musikalske kompromisløshed der til en vis grad minder om støj-guruen Kevin Shields’, excentrikeren David Bowies eller realisten Lou Reeds værker. I TBITWs lydunivers bør man blandt andet lægge mærke til de drømmende og støjende guitarflader, der blander sig eminent med de Brian Enoske synth toner bandet sværger til, samt Perry MacLeod Jensens særegne vokal, der, indhyldet i rumklang og delay, lægger sig som en smuk top på bandets eksplosive lydunivers.

TBITW Live
The Brazierlights In The Window har, især i København, spillet et hav af koncerter. De har blandt andet spillet support for det australske band PVT på Loppen, Giana Factory på Templet og amerikanske Oh No Oh My på Beta, samt stået side om side med I Got You On Tape, Lydmor, The Eclectic Moniker og Bottled In England til Templets Lyt.Nu Festival. Koncerterne har været en stor succes, der har gjort TBITW til et rutineret og slagkraftigt band, hvilket blandt andet har medført at Mia Dernoffs billede fra en koncert på Råhuset, vandt prisen for bedste live billede til GAFFA Photo Award 2010.

Nyt album på vej
Siden foråret 2011 har The Brazierlights In The Window isoleret sig i studiet, for at arbejde på et album de regner med snart at være færdige med. I samarbejde Henrik Marstal (ph.d. i musikvidenskab ved Københavns Universitet) har bandet forfinet og ensrettet deres lyd, på et album der bliver en musikalsk fortælling om en mand der bliver fortabt i det senmoderne samfund. EP’en Break er en smagsprøve på dette arbejde.

Inspirationer er bl.a. Beck, My Bloody Valentine, Animal Collective, A Place To Bury Strangers, Atlas Sound, Yo La Tengo og David Bowie.

Biografi Heimatt
Det nyeste skud på folk-stammen herhjemme, Heimatt, er nu klar med deres debut EP "To the Mountain" der udsendes via Playground Music.

Heimatt centrerer sig om den bare 22-årige dansk/norske musiker, Magnus Grilstad, der sammen med nogle af Danmarks mest erfarne indie- og folkmusikere, udgør bandet.

Gruppens upbeat folk, storslåede nordiske lyd og melankolske tekster om livet, eventyr og det kolde nord spirer allerede i det danske land efter at de i oktober udsendte en smagsprøve på deres musik, i form af en livesession fra Frederiksberg Have, der gav god genlyd hos diverse musikblogs. I november gæstede gruppen Aalborg, Aarhus, København og Roskilde inden de skrev under på en pladekontrakt med Playground Music, og i januar kom debutsinglen "Winter Noise" der gik direkte nr 1 på world/folk listen på iTunes, og debut EP'en gik ligeledes nr 1 på samme liste.

I februar blev Heimatt annonceret til dette års Roskilde Festival som en del af Roskilde Rising.

Til marts supporter Heimatt for The Eclectic Moniker på Magasinet i Odense d. 14 marts, og dagen efter gæster de Loppen som hovednavn.

Startskuddet på det musikalske projekt, der nu går under navnet Heimatt kom for alvor i begyndelsen af 2013 da Magnus Grilstad fik tildelt en portion penge fra Statens Kunstråd til indspilning af en EP, I juni blev det endelige band samlet, og sammen med produceren Aske Bode, indspillede de i deres debut-EP i Pinlig Tavshed / Black Tornado studiet.

EPen ”To The Mountain” udkom d. 17. februar, digitalt og på vinyl.
Torsdag
12. jun 2014
dørene åbner
Showet starter
19.00
Pris
Fri entré
?>