PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Bokassa

Den norske power trio, Bokassa, der spiller support for Metallica i Telia Parken, indtager Pumpehuset 21. november.

Det kunne ske under en køretur i ørkenen midt om natten, i en svedig undergrundsnatklub, på en stadionscene eller på en psykedelisk rumrejse – Bokassa laver soundtracket til den slags øjeblikke med deres patenterede gren af stonerpunk; Stonerpunk der bliver ført an af swaggerfyldte grooves, højoktan thrash, ondsindet black metal og endda en smule narkotisk pop.

Bokassa startede i 2013 i Trondheim i Norge. Trioen består af Jørn Kaarstad [vokal, guitar], Bård Linga [bas] og Olav Dowkes [trommer], og de har på kort tid opnået bred anerkendelse af både fans, kritikere og deres musikerkollegaer. Efter udgivelsen af en trio af EP’er, udkom deres debutalbum ’Divide & Conquer’ i 2017 og fik en plads på Metal Hammers ”Best of the Year” liste. Danske Lars Ulrich, fra Metallica, udpegede bandet som ”sit nye yndlingsband”, spillede deres musik i hans Beats 1 radioshow Its Electric og har inviteret dem med på Metallicas Europa-tour, hvor de kan opleves sammen i Telia Parken 11. juli 2019.

Bandets andet fuldlængde album ’Crimson Riders’ er netop udkommet og består af en molotov cocktail er catchy punk, hardcore, metal og rock på dets ni sange. “On our first record, we tried to downplay all of the hooks, because everybody in Norway was making this weird play for radio at the time and we didn’t want to sound like anyone else,” indrømmer Jørn. “This time, the sound evolved naturally. It was more melodic. We have the fastest and hardest songs we’ve ever made and the most poppy. It’s really diverse. It can’t be pigeonholed.” Dermed kan vi gøre klar til at skråle med på spritnyt materiale når Bokassa vender tilbage til Danmark til november.
Torsdag
21. nov 2019
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
185 Kr. + gebyr