PUMPEHUSET og Bodyslam! Pro Wrestling Præsenterer
Bodyslam! Wrestling

Efter to udsolgte shows i november 2020 er BODYSLAM! tilbage i Pumpehuset 22. maj. Der er øl i hanerne og smadder i ringen, når du sidder ringside i Kransalen.

Sidst vandt favoritterne RandersPagne endelig Tag Team Mesterskaberne. Men hvem står klar til at udfordre for bælterne? Og kan den maskerede kranie-kumpan Emeritus stå på egne ben efter at have smækket sin tidligere mentor Peter Olisander i dørken? Kommer 8210-rapperen Michael Fynne til at spytte barz og sender veteranen Tank nogen op at flyve? Sagaen fortsætter live i Pumpehuset 13. februar og én ting er sikkert - det bliver en fest!

Wrestling er helt sit eget, og BODYSLAM! har etableret sig som det fremmeste forbund indenfor pseudo-sporten i Skandinavien. Det i takt med at genren vinder mere og mere indpas i det kulturelle landskab. Selvom kapaciteten er begrænset, er der ingen grænser for den overdrevne action og hvad de karikerede karakterer vil gøre i jagten på guld og personlige opgør. Dørene åbner kl. 19 og vi hopper ud fra toprebet med første kamp kl. 20!

På grund af den nuværende coronasituation, bliver dette show afviklet for siddende publikum. Vi har indrettet Pumpehuset i en corona-venlig udgave, hvor vi forener energien fra et spillested med hyggen fra en tysk bierstube. Det betyder borde/bænke-opsætning i den store sal, så det er muligt både at hygge og høre koncert med vennerne samtidig. Indretningen og rammerne for koncerterne er udarbejdet i tæt samarbejde med myndighederne for at gøre koncerterne sikre og trygge for alle.
Lørdag
22. maj 2021
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
200 Kr. + gebyr
?>