PUMPEHUSET og Bodyslam! Præsenterer
BODYSLAM! WRESTLING




Der er virkelig tale om en liveoplevelse ulig noget andet, når den teatralske vold og de overgearede kæmpere fra BODYSLAM! skaber ægte Collosseum-stemning i Store Sal, mens øllet flyder fra hanerne. Således også 22. februar når wrestlerne endnu engang river taget fuldstændig af Pumpehuset!

Om det er Michael Fynne der “make it rain”, de kolossale svenskere Sveriges Elite, der destruerer nye ofre eller Peter Olisander, der med sin bog under armen prædiker at “Sandheden gør ondt” er der et show uden lige i vente, når man træder ind i BODYSLAM’s actionfyldte univers.

I løbet af blot tre år har forbundet BODYSLAM! opbygget en profil som en af Skandinaviens førende indenfor live wrestling. Så der er smæk for skillingen og knytnæve-sandwiches på menuen når forbundet endnu engang indtager Pumpehuset med en live-oplevelse ulig noget andet.

Wrestling er ikke helt som nogen anden underholdningsform, så der er en helt unik oplevelse under opsejling. Højtflyvende, hårdtslående og helt sit eget! Vent ikke for længe med at sikre dig billetter til øretævernes holdeplads i hjertet af København.

“Publikum går amok, som var det en landskamp i Parken” – B.T.

“I aften lever drengedrømmen i bedste velgående … salen koger” – Berlingske


Lørdag
22. feb 2020
dørene åbner
19
Showet starter
20
Pris
200 Kr. + gebyr