Wonderwhy har de sidste år cementeret sig som en af de bedste talentudviklere på den danske vækstlagsscene og Torsdag 13/02 åbner de op for dørene i Pumpehuset til anden omgang af endagsfestivalen Blossom Festival, med deres bud på det mest interessante musik som det danske vækstlag har at byde på i 2020.
Når Blossom Festival 2020 løber af stablen i Pumpehuset toppes plakaten blandt andet af albumaktuelle Masasolo og Silque, som tidligere har været på plakaten på bl.a Roskilde og SPOT Festival.
Blossom Festival 2020 byder på i alt 7 dugfriske artister som du kan forvente at høre meget mere til i fremtiden.
Billetter koster 50,- i forsalg (+ gebyr), og 100,- i døren.