PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Blanks
Support: One Nice Boi

Den single-aktuelle indiepop-sensation Blanks spiller i Pumpehuset 12. september

Simon de Wit, bedre kendt som Blanks, er en 26-årig indie-pop sanger fra Holland, som har opnået enorm popularitet takket være sin YouTube-kanal. Det var da også her, at han for år tilbage delte sit fantastiske cover af Post Malones "Better Now", som straks gjorde ham til en populær herre. Blanks' unikke og følsomme fortolkning af "Better Now" demonstrerede hans unikke vokale evner og en enestående evne til at gøre en velkendt sang til sin egen. Videoen spredte sig hurtigt og gik viral, hvilket førte til en stor fanskare på YouTube og millioner af streams. I takt med videoens popularitet, kom Blanks på alles læber, og det blev bemærket af musikindustrien. I dag har han udgivet flere succesfulde singler, ep'er og et studiealbum fra 2021, "Nothing Lasts Forever And That's OK".

Dette forår fulgte han op med singlen "What You Got (Ayo)", og nu er han klar til at spille koncert i Danmark. Blanks har en charmerende scenetilstedeværelse og en evne til at skabe en unik forbindelse med publikum gennem sin musik, og så er han kendt for at levere energiske og mindeværdige koncertoplevelser, som vi helt sikkert kommer til at opleve, når han den 12. september gæster Pumpehuset. Det bliver en aften med et energisk show fuld af nostalgiske vibes og 80'er synths, som du ikke vil gå glip af.

Tirsdag
12. sep 2023
dørene åbner
19:00
Showet starter
20:00
Pris inkl. gebyr
250 Kr.
Support:
One Nice Boi
One Nice Boi kombinerer hiphoppens rå udtryk med mandlig sårbarhed. Hans produktioner er prægede af et ophav i klassisk musik samt trap-soul indflydelser a la James Blake og 6LACK.

Med en generel frygt for at gå glip af noget, hører refleksion og sund alenetid til sjældenhederne. Det afføder indre konflikter og irrationelle copingmekanismer der kommer til udtryk i musikken.

One Nice Boi adresserer med EP’en ’Untreated’ tematikker, man især som ung og usikker mand kan have svært ved at finde hoved og hale i, såsom depression, samtykke, utroskab, druk og det at tage tilløb til at få hjælp. Formålet er gennem ærlighed at forsøge at aftabuisere det skamfulde.
Placeholder image
?>