PUMPEHUSET og Beatbox Entertainment Præsenterer
Black Milk
Keis Khatib

OBS! Koncerten er rykket til Pumpehusets Byhave, hvor der er fri entré. Billetkøbere får refunderet billetten gennem Billetlugen.

Curtis Cross kendes bedre som “Black Milk”. Et alias han har brugt siden 2002, da han som teenager producerede et track for bysbørnene Slum Village. Det unge talent gik dog hurtigt egne veje, og efter et mixtape udsendte udsendte han i 2006 sin label-debut ‘Popular Demand’.

Black Milks egen sound lagde sig i forlængelse samarbejdspartneren J Dilla og Madlib, mens hans alsidige udtryk var en følge af opvæksten i Detroit.

I 2010 lagde Black Milk navn til sin hidtil største kommercielle succes, ‘Album of the Year’, og siden har han udsendt to skiver. Senest 2014’s ‘If There’s a Hell Below’, der talte gæstebesøg fra blandt andre Pete Rock, og som Pitchfork sammenlignede med både Kendrick Lamar og T.I.

Med 10 år på bagen har Black Milk blandt mange andre samarbejdet med Jack White, i 2014 spillede han for første gang i Londons legendariske Boiler Room, og med sit band i ryggen optrådte han sidste år i 65 byer, både i USA og i Europa på sin “Play Like Hell World Tour”.

Nu er Black Milk så ved at tage tilløb til sit 7. udspil, som han følger op med en verdensturné. I januar lækkede han således to smagsprøver, ‘Like I Need It’ og ‘For 4Ever’, sammen med budskabet om, at han har harddisken fyldt med ny musik, som bare venter på at blive at delt.

Det burde ske i forbindelse med, at den nu 32-årige rapper og producer i foråret rejser verden rundt på turné. Og hér vender Black Milk også tilbage til Danmark for første gang siden 2013-koncerten på Christianias Loppen – denne gang danner Pumpehuset ramme om showet.

KEIS KHATIB




Zone 2 er navnet på debut pladen fra den danske rapper/producer Keis Khatib. Pladen indeholder en samling fortællinger fra hans opvækst og liv på ydre Nørrebro op gennem 90erne. Keis er for mange et ubskrevet blad, men startede allerede ud i midten af 00’erne i rap gruppen Royal Mudd(Felix De Luca, Dj Graded mf.).

Hans Solo og Stacks har leveret gæste produktioner til Zone 2, og produceren Sofa T har fået sit eget hjørne af pladen. Der findes der udover også gæstevokaler af Jens Nørhave og Ms. Melissa, samt trompet af Emil Hesselbæk og bas fra Gasoline Monk.



Tirsdag
24. maj 2016
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
Fri entré
Keis Khatib
Placeholder image
?>