Benedicté + LYNX

Benedicté og LYNX overtager Byhaven den 23. maj.

Byhaven er Pumpehusets hyggelige udendørs sommerscene og bar. Haven er åben fra kl. 15.00 fra onsdag til lørdag og første band er på scenen kl. 19.00 – og der er altid fri entré. Byhavens køkken, El Jefe, byder på lækker sydamerikansk mad hele aftenen.


Benedicté er en dansk sangerinde og sangskriver der bevæger sig i et urbant popunivers. Centreret om sin imponerende og karismatiske vokal skaber 18-årige Benedicté et fængende og internationalt lydunivers med vibede melodier, eksplicitte tekster og en charmerende girl-power attitude.

Baseret udelukkende på sit rå talent, store stemme og charmerende personlighed, blev Benedicté signet som bare 15-årig. Siden da har hun, ved siden af livet som gymnasie-teenager, arbejdet på af finde sin lyd gennem sessions med adskillelige producere og sangskrivere inden- og udenfor Danmark (fx LA, Ten Music Group, London).

Benedicté har dryppende udgivet signatursinglerne ’Turnt Up’, ’Carousel’ og ’Slowly Fading’, der blot er første af mange singler fra det unge talent.


Simone Haaning laver musik under aliasset LYNX, som er et elektronisk pop-projekt under udvikling.
Med tunge rytmer og varme vibes, tager hun jer med ind i sit univers, hvor lyrikken udformer hendes følelser, og hvor sangerinden forfører lytterne med sin dybe vokal.
Hun skriver sange om jagten på indre fred, kampen for at opnå sine drømme og lader sig inspirere af de oplevelser, der har været skælsættende for hendes vej i livet.

Sangerindens første single “FLY” blev i januar 2019 udvalgt som Ugens Kanon på P3, og dermed fik LYNX sin radiodebut. Radioværterne og producerne bag Karrierekanonen på P3 beskriver hendes musik som “virkelig velskrevet R’n’B, direkte fra den mørke undergrund” og fortsætter med “til alle os, der elsker den dybe Lorde-vokal!” Hendes musik udspiller sig primært indenfor electro-pop, dog med spor fra R’n’B, reggae og soul.

 

Læs mere om Byhaven her!