PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: BBYBITES





Byhaven åbner kl. 15.00
Koncerterne starter kl. 19.30
Byhaven er kendt for koncerter, hvor man kan stå tæt, helt op til scenekanten, og sammen med resten af publikum danse solen ned. Denne sommer bliver det en smule anderledes, da festen og musiklytningen på myndighedernes anbefalinger skal foregå siddende ved bordene. Byhavens kapacitet er begrænset til 250 siddende gæster, så vil du være sikker på en plads, er det en god idé at komme tidligt.

BBYBITES er det nyeste skud på stammen blandt danske kvindelige sangerinder. Inden hendes første single “Cuffin Season” udkom i januar, har både DRs Karrierekanonen og Vegas Udvalgte fremhævet hende. I februar blev hun "Ugens Upcoming" hos Bands of Tomorrow og senest varmede hun op for den danske Bette i Lille Vega. Bbybites, der går under det borgerlige navn Martha Maj, kendetegnes ved hendes flabede og legende vokal, melodiske rap-tendenser og et tekstunivers, der ikke er bange for at gå over grænsen, provokere eller nogle gange bare være en helt banal kærlighedshistorie.

Produktionerne bag vokalen bevæger sig i forskellige universer, men samler sig omkring en tung og viljestærk 808. De forskellige tendenser i sangerindens musik afspejler en blanding mellem to personaer, der samler sig til én helhed. En helhed der har lært at gå på kompromis med begge sider af sangerindens musikalske udtryk. Bbybites måde at udtrykke sig selv og hendes måde at synge på, er med inspiration fra tidligere 60’er pop ikoner som Nancy Sinatra og Peggy Lee til nyere kunstnere som M.I.A og Doja Cat.

Med nye spændende projekter i sigte og en lovende musikkarriere foran sig, kan man snart forvente at høre Bbybites stemme og melodier på diverse streamingtjenester og festivaler landet rundt.



Torsdag
27. aug 2020
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.30
Pris
Fri entré
?>