PUMPEHUSET og ICO Concerts Præsenterer
Bas

OBS: Koncerten er rykket fra Lille Vega til Byhaven Pumpehuset. Har du købt billet til BAS i Lille Vega bliver denne automatisk refunderet via ticketmaster.dk.

Byhaven er Pumpehusets hyggelige udendørs sommerscene og bar. Haven er åben fra kl. 15.00 og der er altid fri entré. Byhavens køkken, El Jefe, byder på lækre sydamerikanske specialiteter hele aftenen.

Den amerikanske ordsmed med de sudanesiske rødder rammer København 17. juli, hvor han giver koncert i en Københavns hyggeligste sommer-oaser; Pumpehusets Byhave.

Dreamville-artist og J. Cole protege. Vejen for den eftertænksomme rapper Bas er inden for de seneste par år for alvor blevet banet. Bas, hvis borgerlige navn lyder Abbas Hamas, skød karrieren i gang tilbage i 2010 og udgav i 2011 mixtapet Quarter Water Raised Me Vol. 1, som han fulgte op med Quarter Water Raised Me Vol.2 i 2013. Samme år var Bas at finde på J.Cole-tracket ”New York Times” i selskab med 50 Cent. Den collab førte til et spot på Dreamville-kompilationen Revenge of the Dreamers og en senere signing med Dreamville og Interscope Records.

Seks år senere har Bas føjet to studiealbum til diskografien – Debuten Last Winter, der landede i 2014 og seneste Too High to Riot, som udkom i maj 2016. Too High to Riot debuterede i top 50 på Billboard og huser gæster som J. Cole og Cozz.

Udover en US tour i kølvandet på debutalbummet i selskab med Ab-Soul, har Bas af to omgange turneret med vennen, kollegaen og label boss J.Cole. Senest på særlige stop på den Nordamerikanske del af hans 4 Your Eyez Only, hvor også kunstnere som Anderson. Paak, J.I.D og Ari Lennox var med.

Anno 2018 peger BAS fødderne mod Danmark og København, hvor han spreder gode sommer-vibes i Pumpehusets prisvindende Byhave.
Tirsdag
17. jul 2018
dørene åbner
15.00
Showet starter
19.30
Pris
Fri entré
?>