PUMPEHUSET og Pumpehusets Byhave Præsenterer
Bands of Tomorrow: We at Sea + Double Moon Mirage

Pumpehusets Byhave åbner kl. 15:00 – Byhavekøkkenet AREPA AREPA åbner kl 16.00
- Koncerter starter kl. 18:30 - Fri entré

-

Igen i år vil Bands of Tomorrow fordelt på fire aftener henover sommeren præsentere otte spændende navne fra den danske upcoming-scene.  Denne aften byder på We at Sea og Double Moon Mirage.

We at Sea
Dansk/Færøske Rebekka Søndergaard Mortensen, bedre kendt som We at Sea, har siden starten af 2012 skrevet melankolske, drømmende popsange, som karakteriseres af akustisk guitar, omnichord, billederige tekster og sangerindens smukke, lyse vokal.

I 2015 udgav hun sin debut-EP We at Sea, og har sidenhen spillet koncerter i forskellige bandkonstellationer rundt omkring i Danmark. EP'en blev belønnet med hele fire ud af fem stjerner af Band of Tomorrows anmelder, som blandt andet skrev: "Vokalen er let og luftig og leder mine tanker hen på de smukke sirener, som ifølge sagnet lokkede sømænd i ulykke med deres sang. Rebekkas stemme smelter fint sammen med lyden af akustisk guitar, klaver og strygere, der sammen danner et drømmende lydbillede."

Tilbage i marts måned var hun Ugens Upcoming på Bands of Tomorrow. Lær hende bedre at kende her: https://goo.gl/6TNnIi

Double Moon Mirage
Double Moon Mirage er et nyere musikalsk projekt skabt af Henriette Paakjær og Nikolaj Paakjær, sidstnævnte kender du måske fra folkbandet Hymns From Nineveh, som duoen også har turneret med som support. I februar udgav Double Moon Mirage deres debutsingle, Summer Will Come - en fin kærlighedssang i sin pureste form, der er inspireret af 60’ernes folkrock-tradition og samme æras vokalharmonier.


Udtrykket er luftigt, drømmende og sommerligt, og kærligheden er i centrum i det musikalske projekt, hvilket er ret nærliggende for duoen, eftersom Nikolaj og Henriette er intet mindre end ægtefolk. Senere på året udgav de endnu en solbeskinnet single, Tropical Tale, der er det første nummer, parret skrev sammen, og så endda på en nat under vinrankerne i et lejet hus i Sydfrankrig. I maj gik nummeret ind som nummer et på P3's Barometerliste.

Vi er sikre på, at Double Moon Mirage formår at hidkalde lidt ekstra sommer krydret med et ordentligt skud kærlighed, når de, som årets sidste Bands of Tomorrow-band, går på scenen i Byhaven.
Fredag
8. sep 2017
dørene åbner
15.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>