For første gang i crewets historie samles både KESI, Gilli og Benny Jamz aka Højer Øye om en decideret koncert i både København og Aarhus.
Efter et utal af clubshows, en allerede legendarisk optræden på årets Roskilde Festival med S!vas og spillefilmen ÆKTE VARE med Gilli i hovedrollen, er B.O.C nu samlet omkring deres helt egne shows i oktober, hvor en masse nyt materiale vil blive præsenteret. I anledning af offentliggørelsen af koncerterne har B.O.C valgt at udgive det nye nummer “Ik Brug For”. Tracket er fra Kesis kommende album “Barn Af Byen” som udkommer i starten af 2015, og kan downloades gratis på soundcloud eller streames på Spotify her:
http://open.spotify.com/album/4eS84Tavy1nbT3ztUYq2BS