PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
AVATAR
The Last Band

Der er noget over Avatar og tallet 13, for præcis på datoen, er det et år siden det svenske metal band spillede i DK sidst. Fredag den 13. maj i år udgav de deres seneste album "Feathers & Flesh", og den 13. december,
besøger de så Pumpehuset i København.

"Feathers & Flesh" er opfølgeren til det anmelderroste ”Hail the Apocalypse” (der udkom maj 2015), der atter flyttede grænserne for kvintettens i forvejen eksperimenterende udtryk."Feathers & Flesh" er ingen undtagelse heller, for dette koncept album har som altid rødder i det ekstreme, med masser af melodisk sensibilitet og begær for at eksperimentere. Allbummet blev indspillet i Tyskland, Finland og Sverige i december sidste år, med den enestående producer Sylvia Massy (SYSTEM OF A DOWN, TOOL, RED HOT CHILI PEPPERS). Resultatet er et moderne metalalbum med al den brutalitet og power man kan ønske sig, håndteret af en kærlig sangskrivers hånd, inspireret af The Beatles og Queen.

Göteborg bandet der opstod i 2001, brød for alvor igennem for blot få år siden og har efterhånden fået fast følge. AVATAR har turneret med store amerikanske navne som Avenged Sevenfold og Five Finger Death Punch, og samtidig har de vedvarende udviklet deres temmelig anderledes, teatralske form for metal. AVATAR er klar til at tage over efter Rob Zombie og Marilyn Manson, og måske Ghost, men med mere metal for skillingen.
Tirsdag
13. dec 2016
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris inkl. gebyr
200 Kr.
The Last Band
Placeholder image
?>