PUMPEHUSET og PDH Music Præsenterer
Artifact Collective

Som følge af nedlukningen, der gælder til og med den 7. februar, bliver denne koncert flyttet. Vi arbejder på at finde en ny dato, og billetkøbere modtager direkte besked fra billetudbyderen, når den nye koncertdato er på plads.

Den københavnske popkvintet ARTIFACT COLLECTIVE spiller deres første headliner-show, når de d. 21. januar indtager scenen i Pumpehuset. Bandet har ikke givet koncert siden 2019, hvor de bl.a. spillede på Roskilde Festival, SPOT, Carpark, et udsolgt Hotel Cecil og to store support-shows for Saveus. ARTIFACT COLLECTIVE har i efteråret 2020 udgivet en række nye singler, der markerer en ny kompromisløs tid for bandet, efter at de har brudt med deres label, og nu går egne frie veje. I september udsendte de den første single ‘12 Rounds In’, og er nu aktuelle med ‘Free Solo’. En masse ny musik er i vente forude, og ydermere kan de nu se frem til at fremføre deres nye materiale for første gang, når de spiller i Pumpehuset d. 21. januar 2021.

På grund af den nuværende coronasituation, bliver denne koncert afviklet for siddende publikum. Vi har indrettet Pumpehuset i en corona-venlig udgave, hvor vi forener energien fra et spillested med hyggen fra en tysk bierstube. Det betyder borde/bænke-opsætning i den store sal, så det er muligt både at hygge og høre koncert med vennerne samtidig. Indretningen og rammerne for koncerterne er udarbejdet i tæt samarbejde med myndighederne for at gøre koncerterne sikre og trygge for alle.
Torsdag
21. jan 2021
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
150 Kr. + gebyr
?>