Architects påbegynder en omfattende sommertour med festival koncerter, og til efteråret bliver det Danmarks tur til at opleve bandet live, med nyt materiale i bagagen. Albummet "All Our Gods Have Abandoned Us" er bandets syvende af slagsen. Det er spritnyt og udkom 27. maj, og de kalder det deres til dato "heaviest and darkest work". Det er produceret af svenskerne Fredrik Nordstrom og Henrik Udd, ligesom 2014-udgivelsen "Lost Forever // Lost Together".
Brightons Architects er et band der aldrig går af vejen for at udfordre verden omkring dem. De er anerkendt som nogle af den moderne metals mest progressivt tænkende, igennem det seneste årti. Den Sussex baserede kvintet har skubbet grænser, redifineret genrer og har aldrig været bange for at sætte spørgsmålstegn ved sig selv, for at deres kunst kan efterlade et aftryk i verden. Man rammer bestemt ikke ved siden af hvis man beskriver Architects som en hårdtpumpet kombination af kontrolleret vrede og ambitiøse musikalske og politiske ambitioner.
Bandet har nu eksisteret i tolv år, og til oktober vil det være cirka halvandet år siden de sidst besøgte Kbh.