PUMPEHUSET Præsenterer
Acid Arab (live) + Simon Dokkedal + COPYFLEX

Opvarmning: Simon Dokkedal (Den Sorte Skole) - Afterparty: COPYFLEX

Det mægtige parisiske elektroniske musik-crew Acid Arab vender tilbage til Pumpehusets, hvor de i begyndelsen af 2019 holdt en af årets vildeste nattefester. Den 14. december sørger Acid Arab igen for en berusende klubaften med deres skarpe blanding af vestlig elektronisk musik og mellemøstlige vokaler og lyde.

De to DJs, der er udgør kernen af Acid Arab, Guido Minisky og Hervé Carvalho er begge opvokset i Paris’ multikulturelle smeltedigel, og med en mission om at skabe et rum for arabisk kultur i moderne elektroniske musik blev Acid Arab til. I begyndelsen udgav de forskellige remix, collabs og numre af andre artister, men sidenhen er Acid Arab gået all-in på at komponere deres egne tracks – tit tilsat stærke gæsteoptrædener.

Acid Arab er ikke bare techno krydret med darbouka-samples eller dance med klassiske orientalske klicheer. Det er ikke en kollage eller en appropriation af, hvordan det ville lyde, hvis nu Mellemøsten lavede vestligt dansemusik. Acid Arab har en fuldstændig original, pulserende, dansabel lyd, der emmer af ægte møder mellem forskellige musikalske verdener. Verdener som de to DJs har kunne træde direkte ind i i deres egen soniske baghave i Frankrig, hvor vestlig og østlig musik konstant flettes sammen og har gjort det i efterhånden mange år.

I Pumpehuset kan man forvente en ustyrlig energibombe af techno, acid-jazz, house, disco og kurdisk, syrisk, tyrkisk og masser af fransk-arabisk musik. Hvis du fx. har vildt over Omar Souleyman er Acid Arab et must-see. Sidst de gæstede et udsolgt Pumpehuset var blev det en exceptionel klubaften, og det samme kan man forvente af den 14. december, hvor der løbende vil blive tilføjet flere DJs til nattens fest-lineup.
Lørdag
14. dec 2019
dørene åbner
22.00
Showet starter
23.00
Pris
210 Kr. + gebyr
?>