PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
The View
The Stamp

Det skotske indieband The View fejrer 10 års jubilæum i 2015 med udgivelsen "Ropewalk", og det unge band er flere gange blevet beskrevet som de skotske Libertines og sammenlignet med de amerikanske rockmastodonter The Strokes af de større musikmedier . Derfor er det heller ikke overraskende, at The View valgte at arbejde sammen med Strokes-guitarist Albert Hammond, Jr., da de påbegyndte produktionen af deres femte fuldlængde album.

"Ropewalk" skulle eftersigende være resultatet af en lang studiesession, hvor Albert Hammond, Jr. og bandet sammen fik ryddet op i en bunke gamle ustrukturerede demosange, der endte med at hooks og melodier blev pillet fuldstændig fra hinanden og sat sammen på ny til et helstøbt album. Et album, der viser The View fra en afdæmpet, men også mere varieret side, hvor der både er plads til ligefrem punkrock og en mere psychet poplyd.

På livescenen er frontmand Kyle og skotterne kendt for intense shows med både smadrede punk anthems fra deres første skive, samt mere gennemarbejdede indierocksange, der vidner om et band, som trods deres unge alder, er vokset hurtigt som sangskrivere.
Onsdag
27. jan 2016
dørene åbner
20.00
Showet starter
21.00
Pris
150 Kr. + gebyr
The Stamp
Placeholder image
?>