PUMPEHUSET Præsenterer
Red Bull Sound Select præsenterer: Moody + Sekuoia





På forsiden af det, der aldrig rigtig blev sommer i 2017, præsenterede Red Bull Sound Select en række shows med så forskellige acts som Jamie Kamara, MABE, Jada og Fouli. Nu er talent-platformen klar med et efterårsshow i Pumpehuset den 27. oktober.

Her har designer Asger Juel Larsen og Heartbeats-ejer Le Gammeltoft i fælles front peget på Moody som et af de mest lysende talenter lige nu på den danske musikscene. Dermed kan vi se frem til at opleve den unge sangerinde og producer med tatoveringer, charme og stilsikre poplyd i sit første store soloshow denne aften. Efterfulgt af et live-set med beat-troldmanden Sekuoia, der tager et ganske særligt lysshow med i Pumpehuset.

Når showet slutter i Pumpehusets store sal, starter festen nedenunder med byens mest skudsikre partystarter DJ Er Du Dum Eller Hvad, grime/club-dronningen Lucy Love i et live-set, samt den karakterfyldte DJ-duo Attention Whores Inc aka. Aviaja og Mendoza.

I øvrigt – kom tidligt, for synth-ekvilibristen Simon Littauer kommer med rygsækken fuld af gear og sætter stemning allerede, når dørene åbner.



Fredag
27. okt 2017
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris
100 Kr. + gebyr
?>