PUMPEHUSET Præsenterer
Franske Piger + Just Some Joy

For fjerde år i træk, åbner Pumpehuset sit hyggelige udendørs sommervenue. Byhaven giver dig en lille grøn oase til de lyse, glade sommeraftener og fri entre til en masse fede koncerter med upcoming kunstnere.

Fra maj og hele sommeren ud, vil vi hver eneste dag igen invitere dig indenfor i Pumpehusets afslappede musikhave. Her indbyder vi til alt fra medbragte picnic-kurve til et alternativt specialekontor med fri wi-fi, og i år har vi udvidet barsortimentet, så du kan slukke din tørst i et udvalg af lækre øl, kold rosé og bobler.

Der bliver ligesom sidste år tændt op i fællesgrillen hver eftermiddag, og ind i mellem vil haven også danne ramme om loppemarkeder og aftener med vores legendariske Byhavebingo.

Franske Piger
Musikken udstråler en ungdommelig naivitet, der underbygges af udsvævende synth-flader, fængende melodier og rendyrket kærlighed. Lyden udforskes med intensitet og nerve, der tager form af alt fra melodiske ballader til tunge grooves. På trods af at bandet kun har eksisteret i et halvt år, har de allerede høstet roser fra flere danske medier bl.a. Dagbladet Politiken og Soundvenue. Franske Piger er en del af det sprudlende musikkollektiv Vellness Plader.

Just Some Joy
Just Some Joy er et band med stor kærlighed for den dansksprogede pop fra 80’erne. Bandets 5 medlemmer har som vision at kunne levere catchy dansenumre, rørende popballader og pulserende rocksange, som omhandler ungdommens forvirrende nulpunkt med kærlighed, fest og tvivlsomhed omkring hvad fremtiden bringer.
Fredag
27. maj 2016
dørene åbner
14.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>