PUMPEHUSET Præsenterer
Byhaven: Dynamica + Phlake

For tredje år i træk, åbner Pumpehuset sit hyggelige udendørs sommervenue. Byhaven giver dig en lille grøn oase til de lyse, glade sommeraftener og fri entre til en masse fede koncerter med upcoming kunstnere.

Fra juni og hele sommeren ud, vil vi fra onsdag til lørdag igen invitere dig indenfor i Pumpehusets afslappede musikhave. Her indbyder vi til alt fra medbragte picnic-kurve til et alternativt specialekontor med fri wi-fi, og i år har vi udvidet barsortimentet, så du kan slukke din tørst med både god kaffe, maté maté, specialøl til kold rosé og sjusser med økosaft. Der bliver ligesom sidste år tændt op i fællesgrillen hver eftermiddag og ind i mellem vil lokale food trucks også indtage Byhaven med forskellige delikatesser.

Phlake
Lækkerhed med brede skuldre – lige i øregangen. Den ene troede kun, han kunne lave rå rapbeats. Den anden gik langt for at skjule sin usædvanligt tyktflydende fløderøst. Alligevel ville skæbnen det, at de mødte hinanden og dannede duoen Phlake. Sammen leverer de R&B med nosser og tekster med tyngde.

Dynamica
Dynamica er en popduo fra København, og det er Embla Nordahl og Simone Emilie der står i front.

Med opbakning fra dygtigt liveband, skabes en intens og vild stemning, når de går på scenen. I takt med at de poppede melodier fylder scenen ud, får de to unge piger alle til at danse med.

De selvskrevne numre afspejler pigernes oplevelser, og refleksioner fra deres hverdag. Sammen skaber Embla Nordahl og Simone Emilie et poppet univers, hvor festen aldrig stopper.
Lørdag
15. aug 2015
dørene åbner
14.00
Showet starter
18.30
Pris
Fri entré
?>