Det er ved at være en tradition, at Trolle og Tormod laver et stort og fantastisk børneshow til Påske i Pumpehuset. Denne gang er det oven i købet Trolle og Tormods 10 års jubilæum, så de har fyldt showet op med gæster!
Showet er et rigtigt danseshow, hvor børnene både vil høre en masse numre de kender, og en masse gode sange, der endnu er dem ukendte. De vil også blive underholdt af virkeligt dygtige performere, der er mestre i underholdning rettet mod de mindste. Desuden vil de møde en masse ansigter, de kender fra tv. Men først og fremmest vil de komme til en fantastisk fest med 300 andre børn – og der skal danses!
Trolle og Tormod har inviteret deres bedste venner med på scenen; Chapper, Johanne Algren (Johanne fra Troldeskoven) og Dj Hydepark.
Sammen laver de et vaskeægte SoundClash som man kender det fra Jamaica hvor 2 soundsystems (diskoteker) kæmper om at være bedst til at spille reggaemusik for børn. Her er det publikum der bestemmer! Så der skal klappes og larmes, så det kan høres, hvem I synes der er bedst! Chapper vil være vores vært igennem showet.
Bagefter er der fed livekoncert med dansable toner fra Trolle og Tormods vidunderlige børnereggaeshow.
Program:
11:00 Doors open (Med reggae I højtalerne)
11:30 Børne SoundClash - Trolle og Tormod Sound vs. Johanne og Hyde Park Sound
12:20 Børnereggae i højtalerne
12:50 Live-koncert med Trolle og Tormods opturs Børnereggaeshow
13.30 Farvel og tak
Praktisk:
Børn under 2 år er gratis ifølge med ældre søskende.
Du må medbringe al den mad du vil, og du kan købe drikkevarer i Pumpehuset. Lav det endelig til en lille udflugt.
Husk, at voksne helst skal stå bagerst, så alle børn kan se – også dem der ankommer lidt senere. Der er lidt stole, men I kan også medbringe et lille tæppe til trætte voksne, og have det bagerst i salen. (Der er kaffe på kanden!)
Der er plads til at stille barnevogne lige uden for indgangen – så tag også blot de mindste med.
Lydniveauet holdes på børneniveau, men ellers ligner Pumpehuset sig selv. Vi glæder os til at se jer!