pumpehuset presents
In Solitude + Beastmilk + Obnoxious Youth

Tryllebindende svensk retro-heavy og finsk apokalyptisk post-punk varmer et efterårskoldt Pumpehus op til oktober.

Trods deres unge alder har svenske In Solitude nået at udgive 3 albums, og deres klassiske, men beskidte og dunkle heavy metal er endda blevet sammenlignet med mægtige Mercyful Fate.

Bandets seneste udgivelse ”Sister” høstede stor ros i internationale metalmedier og beviser at man sagtens kan lave retro-heavy med et friskt pust og en ny identitet, så det ikke bare bliver et håbløst 80’er plagiat, der er uudholdeligt cheesy.

In Solitude har på denne EU-tour allieret sig med finske Beastmilk, der med et slagkraftigt og iørefaldende debutalbum i ryggen allerede besøgte Pumpehuset i februar.

Siden da har bandet spillet Europa-tour samt en række af de største metalfestivaler, men nu er post-punkerne endelig tilbage på dansk jord, klar til at give dig endnu et skud apokalyptisk dødsmælk.

Med som opvarmning er hardcore punk bandet Obnoxious Youth fra Stockholm.
5 Oct 2014
Doors open
19:00
Show start
20:00
Price
130 Kr. + gebyr
?>