PUMPEHUSET and Live Nation presents
Pouya

Den amerikanske rapper Pouya gentager successen fra sidst når han hiver hiphop-undergrunden op til overfladen i Pumpehuset. Pouya har fået sin rap-opdragelse i Miamis undergrund, og det kan i den grad høres på hans musik, der er benhård i filten og helt uden dikkedarer. Han debuterede i 2013 med singlen ’Get Buck’, der med et fik Pouyas navn på alles læber, og sidenhen har han udgivet mixtapes, masser af singler og fire albums - det seneste ’The South Got Something To Say’ fra 2019. Pouya udgiver selv sin musik på sit Buffet Boys-pladeselskab, hvor han og sine homies Ghostemane, Fat Nick og Shakewell, kan boltre sig uden de store labels’ indblanding. Kernen i Pouyas musik er velsmurte flows og stærk lyrik, der oftest er bakket op af spooky produktioner med masser af tyngde, som understreger hårdheden i musikken.  Kevin Pouya, som er hans fulde navn, ligner ikke de fleste af de nye undergrundsrappere. Han har ikke nogle ansigtstatoveringer - det overlader han til de faste samarbejdspartnere Ghostemane og Fat Nick - og med sit lange krøllede hår stikker han, ligesom sin musik, ud blandt mængden af nye, unge rappere.

Support: Boobie Lootavel + WYBMF
1 Mar 2020
Doors open
19.00
Show start
20.00
Price
240 Kr. + gebyr
?>