PUMPEHUSET and Live Nation presents
Max & Iggor Cavalera

De brasilianske Cavalera-brødre Max og Igor gæster København på deres "Return Beneath Arise" Tour. I juni 2017 spillede Cavalera-brødrene Sepulturas klassiker "Roots" da de gæstede Aarhus. Til november kan københavnerne opleve Max & Iggor, når de denne gang tager Sepulturas to milepæle, "Beneath The Remains" og "Arise" under behændig behandling.

Brødrene Max og Igor Cavalera dannede i 1984 heavy metal-bandet Sepultura, der i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne hørte til de allervigtigste og mest toneangivende thrash- og groove metal-bands. Kontroverser i bandet førte i 1996 til, at Max Cavalera, der ellers var både frontmand og rytmeguitarist, uigenkaldeligt forlod gruppen. Mens trommeslager Igor Cavalera fortsatte i bandet, kastede Max sig ud i et væld af nye projekter – mest prominent Soulfly, der over årene har nydt pæn kommerciel succes og stadig eksisterer i bedste velgående. Siden stiftede han bands som eksempelvis Cavalera Conspiracy og Killer Be Killed. Igor Cavalera kløede på i Sepultura helt indtil 2006, hvor han imidlertid som det sidste originale medlem forlod bandet – året efter dannede han sammen med brormand Cavalera Conspiracy, der lige som Soulfly endnu består den dag i dag.
18 Nov 2019
Doors open
19.00
Show start
20.00
Price
230 Kr. + gebyr
?>