Den 12. maj leverer de danske popcroonere GENTS dobbeltfest i Pumpehuset, når de spiller to koncerter på samme dag.
Bag den københavnske cybercroon duo står Niels Fejrskov Juhl og Theis Vesterløkke, der siden debuten i 2015 stødt har vundet flere og flere hjerter bеde hjemme og ude. De er vokset fra et udsolgt Lille Vega til fuldt hus på Pumpehuset i 2017, SCC-scenen under SPOT Festival 2018 og Store Vega i 2019. De har spillet for fulde huse i det meste af Europa, spiller regelmæssigt i Rusland og er fast inventar på den danske festivalscene med koncerter pе Roskilde Festival, Alive, Musik I Lejet, Heartland m.fl. på CV'et.
Deres to album, ABOUT TIME fra 2017 og HUMAN CONNECTION fra 2019, medførte rosende anmeldelser i bl.a. Politiken, Berlingske, Gaffa og Soundvenue, samt features og anmeldelser i internationale magasiner. De har senest haft musik placeret i DR’s Doggystyle og lyttes primært til i Danmark, Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig (hvor de udgives af selskabet Cracki).