PUMPEHUSET og Gearbox Agency Præsenterer
Deafheaven

Amerikanske Deafheaven er klar til at skrue ned for lyset og indsvøbe Pumpehuset i en forkullet omgang postrocket shoegaze den 17. september 2022.

Deafheaven har siden begyndelsen i 2010 lusket omkring black metallen og blandet den med elementer fra shoegaze og postrock og i det hele taget gjort lige, hvad det passede dem rent musikalsk – og det må man i den grad sige, at de stadig gør. Senest i 2021 med albummet ’Infinite Granite’, hvor Deafheaven næsten træder helt ud af black metal-manegen og lader postrocken og sågar drømmepop skinne igennem, mens også forsanger George Clark erstatter sin vanlige skrigende vokal ud med ren sang. Bandets inspiration fra metallen er dog intakt, om end ikke så tydelig som tidligere, og som altid står melodierne knivskarpt og hænger fast i øregangene ved første lytning, sådan som det altid har været med Deafheavens sange.

Med det nye album og de nye musikalske græsgange er der lagt op til en ekstremt bredtfavnende aften i Pumpehuset, hvor Deafheaven helt sikkert hiver ”gamle” klassikere fra gennembrudsalbummet ’Sunbather’ frem sammen med forsanger George Clarks syleskarpe black metal-skrig.

 
17 Sep 2022
Doors open
20.00
Show start
21.00
Price
250 Kr. + gebyr
?>