PUMPEHUSET og Luger Præsenterer
Byhavens åbningsfest: KÅ

Onsdag den 1. juli åbner Byhaven, Pumpehusets udendørsspillested og -bar, endelig igen med fri entré til koncerter og frådende lækker mad fra Uformel i en festlig sid-ned-version.

Under normale omstændigheder ville Byhaven allerede nu have budt på over 60 koncerter med bands fra ind- og udland denne sommer, men så blev alting vendt på hovedet. Heldigvis er Byhaven nu endelig klar til at åbne for koncerter, fest og spisning resten af sommeren.

Byhaven er kendt for koncerter, hvor man kan stå tæt, helt op til scenekanten, og sammen med resten af publikum danse solen ned. Denne sommer bliver det selvfølgelig en smule anderledes, da festen og musiklytningen på myndighedernes anbefalinger skal foregå siddende ved bordene. Byhaven bliver derfor fyldt med borde med plads til maks. 6 personer, hvor en del af bordene kan reserveres på forhånd mod et depositum på 300 DKK, som bliver modregnet ens barregning. Vil man være sikker på at kunne se koncerten fra første parket, kan man reserve et ”musikbord”, men er man mere til at snak og fest med vennerne kan man reserve et ”festbord”, som står længere væk fra scenen. Det er selvfølgelig også muligt at dukke spontant op i Byhaven, men det anbefales at reservere, hvis man vil være helt sikker på at få plads. Bordreservering sker på www.byhavenkbh.dk

Denne byhavesommer åbnes af , der udgiver sit debutalbum DUM FLEX d. 26. juni – et album, som dykker ned i KÅs kulturelle rødder og inviterer dig ind i et nuanceret musikalsk univers. Albummet er præget af melankolske og følsomme tekster til opløftende hiphop beats, som får balancen mellem dybe tanker og good vibes til at stå stærkt.

Den første sang på albummet ‘Endnu En’ blev skrevet i forlængelse af en revolutionerende rejse til Indien, hvor KÅ søgte at finde sig selv, udvide sine horisonter og få et kreativt indspark. På ’Endnu En’ kan du tydeligt høre de indiske referencer, som i den grad er matchende med KÅs indiske rødder. De kulturelle forskelle er en stor inspiration og med indisk, dansk og engelsk baggrund, kan man ikke andet end at blive draget ind i KÅs univers.

”Jeg har helt klart fået noget inspiration fra indisk musik og kultur. Min far spiller forskellige instrumenter bl.a. tabla, som er en stor del af indisk klassisk musik. Min mor har danset traditionel indisk dans. Så det har altid været noget, jeg var omkring som barn” - udtaler KÅ om hvor hans inspiration til musikken kommer fra.

På albummet kan du også lytte til allerede udgivet singler som ’Føles Godt’ ft. Emil Kruse og ’KLAR’ ft. Tobias Rahim, der begge fik god playliste-support og bl.a. kunne findes på New Music Friday, Nye Danske Hits og Dansk Rap.

Udover at producere egne sange, så har KÅ også produceret for bl.a. Marwan, Emil Kruse, Bette, Tobias Rahim, Lærke Emilie. På det kommende debutalbum DUM FLEX har KÅ igen selv drejet på knapperne, men har også haft besøg i studiet af talentfulde producere/musikere som Pind, Rob Smyles og JenneJenne (TopGunn, KIDD, Artigeardit K-Phax, SHYBXI), hvilket har resulteret i en håndfuld sange og en ny og udviklet lyd, der tager KÅs lydunivers et niveau opad.
1 Jul 2020
Doors open
15.00
Show start
19.30
Price
Free entrance
?>