PUMPEHUSET og Mighty Music Præsenterer
Byhaven: Ethereal Kingdoms + Wayward Dawn + Chronicle





Byhaven åbner kl. 15.00
Musik fra kl. 18.00

Byhaven er kendt for koncerter, hvor man kan stå tæt, helt op til scenekanten, og sammen med resten af publikum danse solen ned. Denne sommer bliver det en smule anderledes, da festen og musiklytningen på myndighedernes anbefalinger skal foregå siddende ved bordene. Byhavens kapacitet er begrænset til 250 siddende gæster, så vil du være sikker på en plads, er det en god idé at komme tidligt.

ETHERAL KINGDOMS
Uforudsigelig skønhed. Uventet brutalitet. I et teatralsk krydsfelt mellem show og koncert bringer Ethereal Kingdoms deres historier til live med brølende guitarer, flænsende skrig, ovenjordiske klange, blod, guld
og adrenalin. Metalensemblet har siden deres debut i 2018 spillet med bl.a. WINTERSUN og FINNTROLL og har skabt opsigtsvækkende sceniske koncerter på bl.a. på NORDIC NOISE FESTIVAL, ROYAL METAL FEST og senest til SLAY HOME SLAY SAFE livestream festival.

WAYWARD DAWN
Siden bandets dannelse i oktober 2015, har Wayward Dawn blandt andet spillet på
Aalborg Metal Festival, UHØRT Festival og SPOT Festival samt opvarmet for bands som Nailed to Obscurity (DE), Blood Red Throne (NO) og BAEST (DK). Bandet er blevet rost i prominente blade som Metal Hammer og GAFFA og er kendt for deres
hyperenergiske liveshows. Med udgivelsen af det anmelderroste debutalbum ”Soil Organic Matter” i 2018 og mere end 40 gigs i Danmark og Tyskland, har Wayward Dawn langsomt, men sikkert kravlet deres vej op fra undergrunden for at sprede deres klamme dødsmetal, og de har nu udgivet deres andet album ”Haven of Lies”, der udkom 10. april 2020 gennem Mighty Music.

CHRONICLE
Chronicle spiller melodisk dødsmetal med aner af thrash direkte fra 9000 Aalborg.



30 Jul 2020
Doors open
15.00
Show start
18.00
Price
Free entrance
?>