Overgiv dig til trancen når BCUC fra Soweto, Sydafrika, fylder Pumpehuset med funkede grooves, galloperende percussion og politiske budskaber til oktober. At den afro-psykedeliske septet BCUC holder til i et blomstrende DIY-område et stenkast fra kirken, hvor Desmond Tutu organiserede flugten for de mest eftersøgte anti-apartheid-aktivister i Soweto, Sydafrika, virker ikke tilfældigt. BCUC ser selv deres musik som hedonistisk trance, men også som et våben til politisk og spirituel befrielse i tråd med tidligere generationers kamp
for retfærdighed.
BCUCs musik lyder på en gang nutidig og oprindelig; hård, selvsikker og bestyrkende. Den er spækket med funkede grooves og hiphop-sensibilitet, men også repetitive bas-riffs, fløjter og galoperende percussion, som en ukuelig hyldest til tidligere generationers håb og kampgejst. Gruppen synger og chanter højlydt om de barske realiteter for fattige arbejdstagere i Sydafrika, men samtidig er landet, som det portrætteres af BCUC, ikke fattigt, men rigt på tradition, ritualer og tro. Når BCUC spiller live hiver de publikum med helt ind i trancen. Og har man en gang set en koncert med gruppen, glemmer man det ikke. Siden deres debutalbum “Our Truth” i 2016 og opfølgeren “The Healing” (2019), som Fela Kutis søn Femi Kuti i øvrigt medvirker på, har de fanget publikums opmærksomhed på festivaler og spillesteder verden over. Eksempelvis har BCUC hele tre gange gjort en hel Roskilde-skare til jublende fans, senest på årets festival. Gå ikke glip af en stor aften, når ALICE præsenterer dem i Pumpehuset til oktober.
Sagt om BCUC:
“Guaranteed to touch untapped corners of your soul” – Okayafrica
“The most impressive newcomers this year” – The Guardian