Aksglæde slår dørene op for sin hidtil største indendørs koncert i Pumpehusets smukke og rå omgivelser.
Selvom Aksglæde’ næste EP-skæring ”Hvorfor Kom Du Overhovedet” først udkommer 8. februar, så er den københavnske forårskoncert på Hotel Cecil for længst udsolgt.
Fans der allerede har oplevet Aksglæde på livescenerne ved at han og bandet er garant for hele viften af følelser igennem et show; fra de mange festlige og danseindbydende sing-alongs til de helt nøgne og akustiske ballader.
Publikum kan forvente sig en koncert med kvalitetspop indrammet af Aksglædes ærlige og reflekterende tekstunivers, hvor man kan høre inspiration fra forbilleder som både C.V. Jørgensen, Thomas Helmig og Marie Key.
Aksglæde, med det borgerlige navn Jacob Aksglæde, debuterede i 2016 med sin selvbetitlede EP ”Aksglæde”, hvorfra nummeret Fantomfølelser blev sat i tung rotation på P6 BEAT. I 2017 udkom EP efterfølgeren ”Fortrudte Fortielser”, der også havde markante radiohits i form af ”Næste Sommer”, der blev en af P4 mest spillede numre, og dermed for alvor satte Aksglæde på landkortet over dansksproget pop med kvalitetstekster.
Som forløber til kommende ”Hvorfor Kom Du Overhovedet”-udgivelse, har Aksglæde sendt sangene ’PromilleRomantikken’ og den inderlige ”Bare I Nogle Timer” på gaden, og alt tyder med det på, at vi kan forvente os en række meget stærke sange og mere flot og præcis lyrik fra den unge drømmer.
Billetsalget starter den 17.januar kl.10.00 via. Ticketmaster.dk