pumpehuset presents
Solbrud + ALKYMIST - EKSTRAKONCERT

Den 17. og 18. oktober affyres et massivt skud fra et dobbeltløbet metal-gevær, når Solbrud og Alkymist indtager Pumpehuset over to dage.

Solbrud
Som et af Danmarks mest markante black metal-bands kræver Solbrud næppe den store introduktion herhjemme. Bandet har gang på gang bevist deres værd live og på plade. Siden Solbruds start i 2009 har målet været at skabe melodiske og storslåede kompositioner i et råt og stormfuldt udtryk; en lyd, der bliver opnået ved at kombinere nådesløst trommespil med akkord- og harmoni-baserede guitarriffs gennem en række af lydeffekter, der tilsammen skaber et intenst og atmosfærisk lydlandskab - eller kortere sagt: Black metal.

Alkymist
Det danske progressive doom metal-orkester ALKYMIST bevæger sig ind i tomrummet mellem himmel og helvede. Kun halvandet år efter deres roste selvbetitlede debutalbum tog ALKYMIST i maj 2020 endnu engang på en rejse, der bringer dig hinsides denne verden og ind i bandets sære og knusende tunge domæne med dets brutale, men også smukke og storslåede lydlandskaber.

ALKYMIST er siden 2016 gået egne veje og konstant udfordret de herskende forestillinger omtung musik med en dynamisk, nuanceret og progressiv doom metal. Det seneste skive 'Sanctuary’s seks numre og to lydcollager af sammenlagt 43 minutters varighed lever fuldt op til bandets eklektiske vision. De omfavner alle doom-metallens massive karakteristika i samspil med den eventyrlystne ånd fra klassisk musik og 70’ernes progressive rock indeholdt i bandets distinkte musikalske mikstur.

På grund af den nuværende coronasituation, bliver denne koncert afviklet for siddende publikum. Vi har indrettet Pumpehuset i en corona-venlig udgave, hvor vi forener energien fra et spillested med hyggen fra en tysk bierstube. Det betyder borde/bænke-opsætning i den store sal, så det er muligt både at hygge og høre koncert med vennerne samtidig. Indretningen og rammerne for koncerterne er udarbejdet i tæt samarbejde med myndighederne for at gøre koncerterne sikre og trygge for alle.
18 Oct 2020
Doors open
19.00
Show start
19.45
Price
160 Kr. + gebyr
?>