PUMPEHUSET og PDH Præsenterer
Hoison Bascoe + Lyla Haifa

Hoison Bascoe og Lyla Haifa spiller i Byhaven den 5. juni - der er fri entré som sædvanligt.

Hoison Bascoe
Kontrasterne spiller en fremtrædende rolle i den dansk-tunesiske duo Hoison Bascoes musikalske univers. I deres elektroniske pop møder det maskinelle det akustiske. Storbyens rastløse energi clasher med den vilde naturs uspolerede væsen. Det dyriske møder det kultiverede. Kulde møder varme. Lys møder mørke.

Modsætninger mødes, de flyder sammen og derfra udspringer dragende musik. Hoison Bascoe udgøres af sanger og producer Arbi Alexander samt multiinstrumentalist og producer Rasmus Christian. Et makkerpar, som i lighed med den musik de skaber i fællesskab, bærer præg af mærkbare modsætninger i de vidt forskellige baggrunde: Arbi Alexander er af tunesisk afstamning, er uskolet som sanger og ifølge ham selv flasket op med en masse musik, der “stammer syd for Middelhavet”, mens Rasmus Christian har været musikunderviser og haft sin musikalske opvækst i jazzen.

Lyla Haifa
Bag kunstnernavnet Lyla Haifa, står sangskriver og sangerinde Layla Tinneberg. For 2 år siden, gik den nu 28 årige sangskriver i studiet med producer Miccel Mohr og med udgangspunkt i skrabede iphone optagelser og en lyst til at lege og være kreative, har de skabt musikken til Lyla Haifas kommende debut EP.

Singlen ’Waterfalls’ er første udspil fra artisten og præsenterer en stærk og feminin lyd, der er både poetisk, tilbagelænet og ekspressiv. I musikken fusioneres en indie-folk inspireret sangskrivning med synthbåren melankoli, legende perkussion og dramatiske lydbilleder. Centralt i sangene står Laylas karakteristiske sopran, som skaber en nær og inderlig oplevelse i det drømmende univers.

Sammen med et hold af stærke musikere fra den danske indiescene: Søren Buhl Lassen (Blaue Blume, Guldimund), Buster Jensen (Blaue Blume, Guldimund), Martin Grishauge og Karen Buhl Lassen, har Lyla Haifa skabt sitrende, levende udgaver af sangene. De er nu klar til at bringe musikken videre til live scenen.
5 Jun 2019
Doors open
15.00
Show start
18.30
Price
Free entrance
?>