PUMPEHUSET og Live Nation Præsenterer
Wednesday 13
Support: Sister

I 2025 vender horror-punkens fyrste, Wednesday 13, tilbage til Danmark med en helt særlig koncert i Pumpehuset.

Wednesday 13 (Joseph Poole) har siden 90’erne været en central figur i horror rock-genren – først med Maniac Spider Trash og Frankenstein Drag Queens from Planet 13, og siden med Murderdolls og en lang solokarriere. Han er kendt for sin teatralske stil, mørke humor og kærlighed til horrorfilm, som gennemsyrer både hans musik og sceneshow. På touren hylder han det legendariske band Murderdolls, der med sin makabre energi og punkede attitude rystede rockscenen i starten af 00’erne.

Murderdolls tog scenen med storm i start 00’erne med deres grænsesøgende miks af horror-punk, glam metal og rendyrket attitude. Deres debutalbum ’Beyond the Valley of the Murderdolls’ var som et kærligt knytnæveslag til musikscenen, fyldt med grin, filmreferencer og catchy hooks. I 2010 vendte bandet tilbage med ’Women and Children Last’, som bragte en tungere og mere metalorienteret lyd – og nu genoplives begge albums live i en hyldest til bandets arv.

Fans kan se frem til sange fra debutpladen ’Beyond the Valley of the Murderdolls’ og comebacket ’Women and Children Last’ – to albums, der sprudler af horror, sarkasme og rå rock’n’roll. Wednesday 13 og hans band – der blandt andet tæller tidligere Murderdolls-medlemmer Roman Surman og Jack Tankersley – bringer den dystre og festlige ånd fra Murderdolls til live med en intens, teatralsk og dybt underholdende koncert. Med kostumer, visuals og en stemning, der er som taget ud af en horrorfilm, bliver det en oplevelse, du ikke vil gå glip af.

Søndag
26. okt 2025
dørene åbner
19.00
Showet starter
20.00
Pris inkl. gebyr
275 Kr.
Support: Sister
Placeholder image